Frihedskampens ofre blev mindet

Traditionen tro blev frihedskampens ofre mindet den 5. maj på Skamlingsbanken. 83 modstandsfolk mistede livet i Syd- og Sønderjylland under besættelsen.

Modstandsbevægelsen under den tyske besættelse 1940-45 var organiseret i seks regioner. Region III strakte sig fra grænsen til en linje nord for Varde-Kolding og omfattede altså størstedelen af Syd- og Sønderjylland.

 

Om Klokkestablen:

Klokkestablen er mindesmærke for de 83 fra Modstandsbevægelsens
Region III, som faldt i kampen mod den tyske besættelsesmagt 1940-45.

Pengene til at købe det 7 tønder land store areal, som Klokkestablen
ligger på, og opføre Klokkestablen, blev samlet ind ved salg af
programmer m.v. ved en stor befrielsesfest med flere end 100.000
deltagere på Skamling den 24. juni 1945.

Klokkestablen er tegnet af arkitekterne Poul Hauge og Ole Kornerup
Bang. De lod sig inspirere af de klokkestabler, der står ved mange
sønderjyske kirker, til en klokkestabel i beton, der blev indviet den 2.
maj 1948.

I klokkestablen hænger fem malmklokker. De fire spiller i
sommerhalvåret hver dag kl. 12, 15 og 18 BBC?s kaldesignal til
Danmark under besættelsen - de første takter af Prins Jørgens March,
som den femte og største klokke slutter af med bedeslag.

Den store klokke bærer Christian X?s navnetræk og krone og en tekst,
der er forfattet af Region III?s sidste militære leder, daværende kaptajn
Aage Højland Christensen.

I bunden af klokkestablen ligger fire ølandssten i korsform. De tre bærer
navnene på de faldne. På den fjerde står tre vers af digteren Poul
Sørensen.