Den 50-årige mand blev fundet skyldig i drabsforsøget mod konen, men frifundet for at have såret parrets 19-årige søn under overfaldet, da retten vurderede, at det ikke var sket med vilje.
Nu går sagens parter i gang med at procedere, hvad de mener, straffen til den 50-årige mand skal være. Derefter skal retten votere, og det forventes, at der afsiges endelig dom senere i dag.
Både den 50-årige mand og den 47-årige kvinde er fra Sudan og har boet sammen i Kolding med fire af deres i alt syv børn. Under drabsforsøget blev kvinden stukket i maven og i armen, og parrets 19-årige søn blev såret i hånden.