Groft hærværk: Flere biler har fået skåret dækkene op

Tre biler har natten til søndag fået skåret dæk op, mens de stod parkeret foran et hus i Kolding.

Flere beboer på Volmersvej i Kolding vågnede søndag op til en kedelig overraskelse.

Natten til søndag har en eller flere hærværksmænd flænset dæk på tre biler, der holdt parkerede på vejen.

Dækkene er blevet skåret op mellem klokkken 00.00 og klokken 02.00.

Politiet ved endnu ikke, hvem der står bag hærværket.

Hvis du har set noget, vil politiet meget gerne høre fra dig på telefon 1-1-4.