Grøn Koncert begynder igen i Kolding

Kolding er igen valgt som startby for Grøn Koncert-turneen 2014.

Det bliver atter Kolding, der først lægger græs til, når Grøn Koncert-turneen kører i 2014.

- Vi glæder os rigtig meget til at byde den Grønne Karavane velkommen tilbage til boldbanerne i Seest, og vi tager det som et kæmpe cadeau til byen, at en af sommerens største musikbegivenheder vælger at starte deres turné netop i Kolding, siger eventkoordinator Lise Jelsbak.

Koncerterne i Kolding finder sted den 17. juli 2014.