TV der bevæger dig

Håndbold-fans holder vejret i aften

Efter mange år på øverste hylde kæmper KIF Kolding om at undgå nedrykning. Nederlag til Tønder kan koste eksistensen.

KIF Kolding fans er på plads inden kampen. Der er over 4000 tilskuere til aftenens håndboldbrag. Foto: Jesper sørensen

Der er over 4000 tilskuere til aftenens håndboldbrag mellem KIF Kolding og Tønder. Foto: Jesper sørensen

Der er over 4000 tilskuere til aftenens håndboldbrag mellem KIF Kolding og Tønder. Foto: Jesper sørensen

1 af 3

KIF Kolding er en gigant i dansk håndbold. Sådan har det været i tre årtier, men enden kan være nær. I aften spiller KIF Kolding den første af flere skæbnekampe hjemme mod TM Tønder, og taberen ryger ned i 1. division.

Derfor er der en sitrende og nervøs stemning lige nu i Sydbank Arena i Kolding, hvor klubben har fejret så mange triumfer. Flere dage før kampen var der solgt over 3000 billetter, for især hjemmeholdet har mange fans, der vil råbe lungerne ud for at få spillerne til at præstere. 

Når man skærer gennem den høje technopop i højttalerne, hører man både en tro på hjemmesejr, men også en vis vantro over, at klubben er havnet i denne situation. 

Pengenød

Det vil ikke bare være en sportslig nedtur for klubben, som har vundet hele 14 mesterskaber og har ligget i den bedste række siden 1984. 

Økonomien har nemlig haltet gennem de seneste år, og selv om KIF Kolding har fået eftergivet gæld for godt 18 millioner kroner, så er klubben meget skrøbelig.

Hvis de rykker ned, kan det gå helt galt. For så er produktet mindre værd, og før skæbnekampene nøler sponsorerne med at love flere penge.

Alt pres på Kolding

Modstanderne fra Tønder vil selvfølgelig også meget gerne spille i den bedste række, men klubben er langt fra under samme pres som Kolding. Sønderjyderne glæder sig til kampene, hvor de kan overraske positivt, mens koldingenserne kæmper for at undgå en eklatant fiasko.

Sportsligt kan det sagtens lade sig gøre, at lillebror besejrer storebror. Det afspejler Danske Spils forholdsvis høje odds på hjemmesejr, 1,62, også.

Om et par timer er alle klogere, og allerede på tirsdag venter returkampen i Tønder. Det hold, som er bedst over tre kampe, kan holde sommerferie med den bedste samvittighed.

Læs også To måneder efter forlængelse: Cheftræneren stopper i KIF Kolding

Mere sport