Håndboldstjerner vil overbevise udsatte børn om at sport er fedt

Det er Dansk Folkehjælp, der vil have fat i nogle af de børn og unge, som ellers aldrig ville sætte foden i en sportsforening.

Det er KIF Kolding København som i samarbejde med Dansk Folkehjælp er en del af projektet Livsmester. Livsmester handler om at inkludere udsatte børn i foreningslivet, og hvor de sætter fokus på sport, drama, natur og musik.

Livsmester-campen i Kolding har fokus på sport, og er i gang hele vinterferien, hvor de blandt andet har haft besøg af tv-kokken Claus Holm og ligaherrerne fra KIF Kolding København.

Det er Dansk Folkehjælp, der har udviklet projektet, som skal arbejde med inklusion af udsatte børn og unge. Projektet hedder Livsmester og ndvolverer frivillige, kommunale myndigheder, sociale boligforeninger, samt lokale foreninger og klubber inden for sport, natur, musik og drama.

Projektets primære målgruppe er børn mellem 8 og 14 år, hvis familier ikke har tradition for eller erfaring med deltagelse i foreningsaktiviteter.

Projekt Livsmester kører over en 2–årig periode og er finansieret af Trygfonden.