Hotdogs til de fattige

Pølsemand Henrik Dixen Andersen i Vamdrup har hjerte for fattige familier. Overskuddet fra salget af hotdogs i hans pølsevogn går nemlig til dem.

Pølsemand Henrik Dixen Andersen, sparer ikke på noget, når han langer pølser over disken i Dixens Pølsevogn på parkeringspladen i Vamdrup. Heller ikke sit gode hjerte. Han server en særlig fransk¬hotdog, hvor overskuddet går til Julehjælpen.

Fra 1.november til midten af december måned samles ind til uddeling af julehjælp til fattige familier i Vamdrup området. Ideen går ud på, at alle franske hotdogs, der sælges i nævnte periode øremærkes med 5 kroner til julehjælpsindsamlingen.

Lokalafdelingsformand Lars L. Jensen håber mange Vamdrup borgere ligger vejen forbi pølsevognen i Vamdrup Centrum og sætter tænderne i en hotdog samtidig med at de støtter det gode formål.

På landsplan forventer Dansk Folkehjælp, at mere end 11.000 familier vil henvende sig til organisationen i november måned med en ansøgning om julehjælp.

Pølsemand Henrik Dixen Andersen: - Jeg kender selv en familie, der har fået julehjælp. (Varighed: 0.51 min.)

Læs om Dansk Folkehjælp