Ingeniører kan få fikse ideer af designstuderende

Designskolen Kolding og TREFOR vil til at arbejde sammen.

Designskolen og TREFOR har netop indgået en partnerskabsaftale.

Aftalen betyder bl.a., at de studerende på Designskolen Kolding får adgang til en række konkrete cases.

- Vi ser et stort potentiale i samarbejdet. Vores designstuderende kan bidrage TREFORs ingeniører med helt nye og utraditionelle måder at tænke processer, produkter og ydelser på, siger en tilfreds rektor for Designskolen Kolding, Elsebeth Gerner Nielsen.

- Vi ser gang på gang, hvordan designtænkning bidrager til at gøre virksomhederne mere omstillingsparate, så de dermed forbedrer deres konkurrenceevne, siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Fra TREFOR lyder det:

- Vi har gennem flere år haft et fint samarbejde med Designskolen, hvor vi har oplevet en stor grad af synergi mellem vores virksomhedsdrift, og det kreative, forskningsbaserede miljø, der kendetegner Designskolen Kolding, siger Knud Steen Larsen, adm. direktør i TREFOR.