Jørn Pedersen kommer ikke i seng i aften

Koldings borgmester Jørn Pedersen forventer en lang nat med forhandlinger.

Borgmester Jørn Pedersen (V) skal forsvare sin borgmesterpost, som han har haft i én periode.

Før han kom til havde Kolding i mange år haft en socialdemokratisk borgmester.

Hvad valget ender med, tør han ikke spå om.

Men han tør godt spå om, at han ikke kommer i seng i nat. Der venter nemlig en sandsynligvis langvarig konstituering af byrådet.