Oversigt

Jule OL sætter handikappede i bevægelse i Kolding

Tirsdag blev der afholdt Jule-OL i Forum Kolding i bydelen Bramdrupdam. Her er der ikke fokus på konkurrence, men på at få borgere med fysisk eller psykisk funktionsevne i bevægelse. Det er vigtigt. En rapport fra VIVE beskrev nemlig, at mennesker med svære psykiske og fysiske handicaps er stærkt overrepræsenterede blandt mennesker med blandt andet overvægt.

Noget der ifølge Kolding Kommune kan skyldes, at disse borgere har svært ved at tilpasse sig det traditionelle idrætsliv med de normer, der er der.

- Det er vigtigt at bevæge sig. Det kan handle om, at man bevæger sig mentalt. Det kan være fysisk aktivitet, og det kan handle om, at nogle er ude på gåtur, mens andre er i fitnesscenteret, siger Else Grundahl Lindskov, der er gruppeleder i SOJA, der er kommunens beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud for mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.