Kat skudt i hovedet med søm-pistol

En kat er blevet skudt i hovedet med en sømpistol - muligvis i et forsøg på at dræbe den. Men katten overlevede - og i eftermiddag bliver sømmet opereret ud på Kolding Dyrehospital.

- Sømmet er siddet et par dage. Men det er fantastisk, at han er så rar og omgængelig stadigvæk, siger dyrlæge Jeannette Jalving, Kolding Dyrehospital, til TV SYD.

- Man bliver harm - for sandsynligvis ikke et uheld, fortsætter hun.

Fundet i Ejby

Katten blev bragt til dyrehospitalet i Kolding ved 21-tiden onsdag aften. Den var blevet fundet i Ejby på Fyn.

Sømmet har ramt skævt ind på kraniet og er gået ud gennem øregangen. Tilsyneladende er der ikke sket skader på det indre øre.

- Men det kan vi først se, når sømmet er fjernet, siger Jeannette Jalving.

- Hvis sømmet var gået direkte gennem hjerneskallen, ville det have været fatalt. Eller hvis det var gået ud gennem et øje.

Katten er ikke øremærket - eller chippet. Derfor ved politiet ikke, om der er en ejer.

- Nu lægger vi den i bedøvelse og fjerner sømmet. Samtidig bliver hankatten kastreret. Og så må vi se, om vi kan finde et godt hjem til katten, siger Jeannette Jalving.

Se indslaget i TV SYD Nyhederne kl. 19.30