KIF fortsat på vinderkurs

KIF Kolding vandt lørdag sin niende kamp af ni mulige i Herre Håndbold Ligaen. Nordsjælland blev slået 24-29.

KIF Kolding København har ikke givet noget væk i Herre Håndbold Ligaen indtil videre, og tendensen fortsatte lørdag, hvor Nordsjælland Håndbold blev besejret 29-24.

Nordsjællænderne fulgte med til 15-15 i begyndelsen af anden halvleg, men så udnyttede KIF Kolding en udvisning til at bringe sig foran med et par mål, og det lykkedes aldrig for gæsterne at lukke hullet igen.

Hos KIF Kolding var der gensyn med Lukas Karlsson og Lasse Boesen, der ellers har siddet ude med skader.

Holdet fører ligaen med 18 point, men Skjern er kun to point efter. Vestjyderne vandt sikkert med hele 38-22 over TMS Ringsted i en kamp, hvor Lasse Mikkelsen scorede ni mål.

Sønderjyske blander sig overraskende også i toppen af ligaen. Holdet ligger på en tredjeplads med 14 point, efter at det lørdag blev uafgjort 25-25 mod Århus Håndbold på hjemmebane.

Sønderjyderne scorede få sekunder før tid efter at have været bagud det meste af kampen. Aarhusianerne førte blandt andet 18-13, men kunne altså ikke modstå hjemmeholdets slutspurt.

Endelig vandt Skanderborg knebent med 30-19 på udebane over Ribe Esbjerg HH.

Ribe/Esbjerg tabte - et point til SønderjyskE

Ribe/Esbjerg-Skanderborg 29-30 (19-17).

Ribe/Esbjerg: Matias Helt Jepsen 7 (1), Ronnie Mathiasen 5, Morten Vium

Troelsen 5 (2), Philip Holm 3, Søren Nørgaard 3, René Antonsen 2, Mads Overgaard

2, Mads Jepsen 2.

Skanderborg: Rasmus Kaagaard Andersen 7, Peter Balling 5, Andreas Væver 5 (2),

Michael Pedersen 4, Lars Mousing 3, Kasper Povlsgaard 3, Tim Sørensen 2, Johan

Hansen 1.

Diskvalifikation: Lars Mousing, Skanderborg .

Udvisninger: Ribe/Esbjerg 2, Skanderborg 4.

Tilskuere: 1.043.

SønderjyskE-Århus Håndbold 25-25 (9-13).

SønderjyskE: Claus Kjeldgaard 6, Daniel Eggert 6, Anders Zachariassen 4,

Andreas Toudahl 3 (3), Morten Thrane 2, Martin Kærgaard Pedersen 2, Andreas

Nielsen 1, Magnus Gullerud 1.

Århus Håndbold: Henrik Hansen 10, Rune Ohm 9, Mikkel Saad 3, Jimmi Peter Riis

2, Kasper Olsen 1.

Udvisninger: SønderjyskE 1, Århus Håndbold 1.

Tilskuere: 2.023.