På Brændkjærskolen i Kolding går 140 elever i 10. klasse, hvor de på tre forskellige linjer er ved at afslutte folkeskoletiden og gøre sig klar til en ungdomsuddannelse.
Men i et nyt ungeudspil fra Kommunernes Landsforening (KL) lægges der op til at rykke 10. klasse ud af folkeskolen og ind på f.eks. gymnasier, HF eller erhvervsskoler i stedet.
- Jeg tænker, at når man kan foreslå det, så har man ikke meget fornemmelse for, hvad 10. klasse kan. Det er jo ikke bare at skulle i gang med en uddannelse, men et tilbud der kan hjælpe unge, som har brug for et ekstra år, videre i livet, siger Catharina Christoffersen, der er skoleleder på Brændkjærskolen.
Man skal være helt, helt sikker på, at man kan lave et bedre tilbud uden for folkeskolen. For jeg tror, man kommer til at tabe rigtig mange unge mennesker på jorden, hvis man gør det
Argumentet fra KL er, at 45.000 unge hverken får uddannelse eller job, og vejen dertil derfor skal gentænkes.
- Vi har et stort ansvar – både menneskeligt og samfundsøkonomisk – for at få skabt nogle rammer omkring de unge, der gør, at de kan lykkes i livet. Bag mange af de 45.000 unge gemmer sig et potentiale, som ikke er blevet set, og en følelse af at stå uden for vigtige fællesskaber. Den spiral skal vi have brudt, siger Thomas Gyldal Petersen, der er formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg i en pressemeddelelse.
En mellemstation
I udspillet er der listet 20 anbefalinger til en omlægning af 10. årgang. Målsætningen er, at antallet af elever, der ikke er i ungdomsuddannelse, skal være halveret i 2030.
Men på det store 10. klassecenter i Kolding ser Catharina Christoffersen en helt anden tendens.
- Vi kan se, at der er en høj grad af søgning til erhvervsuddannelserne efter 10. klasse, og der er en rigtig god fastholdelse, understreger hun.
Når man som en 15-årig 9. klasseselev står og skal tage det store spring ud i verden, kan der være behov for at få et ekstra år til at tænke sig om, udvikle sociale og faglige evner og få en glidende overgang til det store ungdomsliv.
- 10. klasse skal mere ses som en mellemstation, hvor man kan blive klædt godt på til at komme videre, siger Catharina Christoffersen og tilføjer:
- Jeg skal ikke påstå, at ungdomsuddannelserne slipper de unge, men man er måske lidt mere vant til at hjælpe det enkelte unge menneske med livsduelighedsopgaver.
Taber de unge
10. klasse er, som det ser ud nu, i lovgivningsmæssig form en forlængelse af folkeskolen, og derfor opfordrer KL regeringen til at give 10. klasse sin egen lov.
Står det til Catharina Christoffersen skal der dog ikke ændres i måden, Brændekjærskolen kører sin 10. klasse.
- Den understøttelse, vi laver, og de resultater, vi leverer, bliver svære at hamle op med, for jeg tror, det bliver svært at understøtte både det faglige og sociale, hvis 10. klasse bliver rykket over på ungdomsuddannelserne, påpeger hun.
Brændekjærskolen har elever fra 0. til 10. klasse, men de 140 elever holder til i egne bygninger og befinder sig derfor fysisk i en overgang mellem folkeskole og det videre skoleliv.
- Man skal være helt, helt sikker på, at man kan lave et bedre tilbud uden for folkeskolen. For jeg tror, man kommer til at tabe rigtig mange unge mennesker på jorden, hvis man gør det, siger Catharina Christoffersen.
