Play

Ups: Kæmpe regnefejl kan sende affaldet ud på lang køretur

Når du smider poser i restaffald, bliver det brændt af tæt på, hvor du bor. Det kan ændre sig i 2025. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Trods stor regnefejl skal affaldet ud på det frie marked. Det er en dårlig idé, mener to Venstrefolk, som står bag Vestdanmarks største forbrændingsanlæg.

Dit skrald køres til forbrænding på Sjælland eller i Nordjylland. Og dit lokale forbrændingsanlæg skal hente affald nede i Tyskland, for at ovnene kan give dig el og varme.

Det kan blive virkelighed næste år, når afbrænding af affald skal ud på det frie marked. Så bliver affald fra for eksempel Kolding ikke nødvendigvis brændt af lokalt, men dér hvor det kan gøres billigst.

Det er en stor fejl, mener man hos selskabet Energnist, som har forbrændingsanlæg i Kolding og Esbjerg, og som ejes af 16 kommuner.

Med den nye lov ved vi ikke længere, om vi får vores egne kommuners affald

Peder Hummelmose, bestyrelsesformand i Energnist I/S

Peder Hummelmose er bestyrelsesformand for Energnist og mangeårigt byrådsmedlem i Vejle. Selv om han er valgt for Venstre, som kalder sig Danmarks liberale parti, er han imod liberaliseringen af forbrændingsanlæggene.

- Vi tager os godt af det affald, som ikke kan genbruges, og som egner sig til forbrænding. Det får vi fra områdets borgere og virksomheder, og så leverer vi el og varme til dem. Men med den nye lov ved vi ikke længere, om vi får vores egne kommuners affald, eller om vi slet ikke får noget affald, siger Peder Hummelmose, som er bestyrelsesformand for Energnist I/S.

Kan få tyskernes skrald

Det kan give flere problemer.

- Det er jo bedre for miljøet, hvis affaldet ikke skal køres et andet sted hen. Og vi risikerer at komme i den situation, at vi ikke kan levere varme nok, hvis vi ikke kan få affald. Så skal vi måske importere affald eller få det langvejsfra, siger Peder Hummelmose, som også er byrådsmedlem i Vejle for Venstre.

Fra årsskiftet omdannes Energnist og landets andre forbrændingsanlæg til aktieselskaber. Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), er formand for den arbejdsgruppe, som blev sat til at gennemføre liberaliseringen. Han er heller ikke begejstret.

Det er jo ikke hensigtsmæssigt, hvis nogen kører Esbjergs skrald tværs over landet

Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg, Venstre

Energnist

Energnist I/S er Vestdanmarks største affaldsenergiselskab med forbrændingsanlæg i Kolding og Esbjerg samt administration i Herning. Selskabet ejes af kommunerne Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Hedensted, Varde, Vejle, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Kolding, Lemvig, Middelfart, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og Viborg.

- Vi har et meget velfungerende selskab her i de 16 kommuner, der er en del af Energnist. Det er svært at forestille sig en konstruktion, der er bedre både for miljøet og for pengepungen. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, hvis nogen vinder udbuddet og kører Esbjergs skrald tværs over landet, siger Jesper Frost Rasmussen.

Stor regnefejl

Loven er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, fordi beregninger viste, at der ikke er affald nok til alle forbrændingsanlæg. Målet med den nye lov er, at den frie konkurrence tvinger nogle af forbrændingsanlæggene til at lukke, så der ikke længere er overkapacitet.

Men netmediet WasteTech har afsløret, at der var en stor regnefejl i Ministeriet for klima-, energi og forsyning. Ministeriet glemte nemlig at regne en tredjedel af affaldet med, hvilket ministeriet i en intern mail kalder en fejl.

- Man havde glemt at medregne slam og have- og parkaffald. Når man regner dem med, så passer mængderne af affald nogenlunde til kapaciteten i anlæggene. Med den viden bør man som minimum udsætte ændringerne, siger Peder Hummelmose.

Tavs minister

TV SYD gav klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) en uge til at svare på kritikken, men det har han ikke ønsket.

I stedet forklarer ministeriet i en mail, at loven skal føre til "mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding. Formålet er, at anlæggene konkurrerer om at behandle affaldet med henblik på, at affaldet behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst".

Det fører til lavere varmepriser og affaldstakster for danskerne

Klima-, energi- og forsyningsministeriet

Man vurderer, at "konkurrenceudsættelsen fører til lavere varmepriser og affaldstakster for danskerne og dansk erhverv. Når de mindst effektive anlæg lukker, bliver forbrændingskapaciteten mindre, og dermed er der mindre plads til afbrænding af importeret affald, som generelt har en større CO2e-udledning end det danske", skriver ministeriet.

Fejl og justeringer

Om regnefejlen skriver ministeriet, at "der vil altid ske løbende justeringer af data mv. i takt med, at der kommer ny viden. Sådan er det også i dette tilfælde, hvor der bl.a. kommer ny viden fra monitoreringen af kapaciteten og bedre viden om mængden af forbrændingsegnet haveaffald, farligt affald og slam. Det forventes således, at klimafremskrivningen også fremadrettet løbende justeres i takt med, at der kommer ny viden og effekterne af konkurrenceudsættelse realiseres".

Forhold dig roligt og nyd oplevelsen, hvis du ser en ulv

Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen
Udgivet

I 2012 var det en sensation, da der blev set en ulv, nu er der flere end 50, og de dukker op flere steder. Det bedste, man kan gøre, er at forholde sig roligt, hvis du pludselig står overfor én.

Bevar roen, hav respekt og observer på afstand. Sådan lyder grundopskriften, hvis du en dag skulle stå overfor en ulv i det fri.

- Hvis man kan finde ro i det, skal man også føle sig lidt heldig, for det er ikke det mest almindelige at se en ulv tæt på, siger Kim Skalborg Simonsen, biolog hos Givskud Zoo.

Ifølge Kim Skalborg Sørensen, der er biolog hos Givskud Zoo, er der ingen grund til at blive bange eller gå i panik, for ulvene har slet ikke lyst til at møde os mennesker. Video: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, tvSyd

Der er ingen grund til at blive bange eller gå i panik, for ulvene har slet ikke lyst til at møde os mennesker.

I Oksbøl har de netop spottet ulve i et boligkvarter, men det er hverken unormalt eller farligt.

- Det er ikke et sted, de er søgt hen, det er fordi, de ikke har en indbygget GPS. De har færdes i området i løbet af aftenen, og så har de taget en vej, der var energibesparende, siger Kent Olsen, Videnskabelig chef og seniorforsker ved Naturhistorisk Museum, Aarhus.

Find roen og føl dig heldig

Løber man ind i en ulv, så skal man holde afstand til den, men man må også godt tage sig tid til at nyde synet.

- Al viden og statistik viser, at de ikke ser os som mad, at de ikke har nogen direkte interesse i os, og at det langt overvejende vil være ulven, der synes, at vi er de mest farlige og skynde sig væk, siger Kim Skalborg Simonsen, biolog hos Givskud Zoo.

Og så er det faktisk ikke en dum idé at hive kameraet frem og forevige dit møde med en ulv.

- Det er en god idé at tage en video af det møde, så vi får dokumentation for hændelserne og ulvens adfærd. Vi ser altid, at de vender om og går væk, og det er deres naturlige og ønskelige adfærd, siger Kent Olsen.

Han opfordrer til, at man ikke følger efter dyret eller er decideret opsøgende, da ulvene af sig selv nok skal søge væk.

- Det er en klar opfordring, at man ikke sætter sig i sin bil og kører efter dem. Det er simpelthen ikke i ulvenes interesse, og de har ikke brug for hjælp til at finde ud af byen igen. Man tvinger ulvene til at tage nogle uhensigtsmæssige beslutninger, hvor man gør mere skade end gavn, siger han.

Ulvene i Oksbøl har formentlig været hvalpe fra et kendt ulvepar i området, og de har lige nu ramt teenage-alderen, hvilket gør, at de begynder at strejfe rundt alene eller i søskendegrupper, og derfor kan ende steder som i byerne.

Ikke naturligt

Når ulvene kommer ind i byerne, er det altså ikke planlagt, men fordi de tilfældigt ender der. For eksempel fordi de ikke kender området så godt.

- Vi har gentagne gange oplevet det i Jylland, og det er ikke usædvanligt, at ulvene følger naturlige ledelinjer i landskabet og lader sig guide ind i nærheden at mindre byer eller anden infrastruktur, siger Kent Olsen.

Oksbøl ligger med meget natur, og derfor er der ikke langt fra skov til by, hvis ulvene spotter en vej eller sti, der er let for dem at bruge.

- Vi skal som mennesker gøre, som vi hidtil har gjort. Vi behøver ikke ændre vores adfærd, siger han.

Han har set nogle videoer, hvor ulvene løber i galop, har halen mellem benene og ørene bagud, hvilket viser, at ulvene er stressede og gør alt, hvad de kan for at komme væk fra den situation, de uforvarende er endt i i villakvarteret i udkanten af Oksbøl.

Møder man en ulv, og man har en hund eller et barn med, er der heller ingen grund til stor bekymring, men man kan tage sine forholdsregler.

- Står man med en lille hund, kan man tage den ind til sig, for den kan godt være mere interessant, end vi er. Det er lidt det samme med børn, de skal ikke løbe hen til den, men stå lige så stille og kigge på ulven, så kan der ikke ske noget som helst. Det ville være yderst usædvanligt, siger Kim Skalborg Simonsen, biolog hos Givskud Zoo.

Store hvalpekuld

I 2024 blev der født 38 hvalpe, og man antager, at de fleste stadig er i live. Derudover estimerer Naturhistorisk Museum i Aarhus, at der er mellem 22 og 42 voksne ulve i Danmark.

- De føder hvalpe hvert år, så når et par har fundet sammen og har fået hvalpe første gang, kører det som en småkagefabrik, siger Kent Olsen.

Derfor vil vi kunne forvente, at ulvebestanden stiger over de kommende år, men kurven vil også flade ud igen.

- Ulve regulerer deres kuldstørrelse i forhold til, hvor meget arbejde der skal lægges i at finde føde til hvalpene. Derfor ser vi relativt mange eksempler i Danmark, hvor parret får otte hvalpe og ikke de gennemsnitlige fem til seks hvalpe, siger seniorforskeren.

Der er lige nu god plads til at få hvalpe, og hvis der ikke er en overdødelighed, så regner de med, at bestanden vokser med omtrent 30 procent om året.

- Det vil vare, indtil de bedsteegnede levesteder er fyldte. Så forventer vi, at vækstraten kommer til at falde, og det varer nogle år endnu, siger han.

Ejner var fanget mellem to forsikringsselskaber - nu er der en løsning på vej

Ejner Vinter ser frem til, at folkepensionen ikke ender op i skadesomkostninger efter en mangelfuld tildækning af tag. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Ejner Vinter blev fanget mellem to forsikringsselskaber, men nu er der nyt i sagen, hvor håndværkernes forsikring tilbyder hjælp.

Siden nytårsaften har Ejner Vinter kæmpet en kamp for sit hus og sit ve og vel. Det gamle asbesttag var pillet af huset, og et lag af plast skulle sikre mod regnen. Dog lod nytårsstormen hånt om plastikken, hvilket resulterede i store vandskader i de følgende regnvejrsdage.

Siden da har Ejner Vinter været fanget mellem forsikringsselskaber. Hans eget, Tryg Forsikring, mente ikke, at selskabet skulle dække skaden, og indtil nu, mente håndværkernes forsikringsselskab, Købstædernes Forsikring, heller ikke, at de havde erstatningspligten.

Mandag eftermiddag, 20 dage efter stormen, fik Ejner Vinter dog hjælpen sendt til indbakken.

"Ud fra de oplysninger, vi har fået, kan vi anerkende erstatningspligten, og vi vil betale skaden - med forbehold for kravets størrelse og indhold." Sådan skriver Købstædernes Forsikring til Ejner Vinter.

- Det var en ganske dejlig besked. Men jeg må sige, at den har været længe undervejs. Jeg frygter, at ikke alle har viljen til at kæmpe sådan en kamp, fortæller Ejner Vinter.

Han kan i øjeblikket kigge på drivvåde vægge. Det håber han, der snart kommer en ende på.

- Jeg vil sige, at der er faldet en sten fra mit hjerte. Nu sker der noget. Men nu må vi se, hvor meget der bliver dækket. Jeg håber, at vi får løst problemet, så vi mere eller mindre alle mand slipper af med problemet, siger han.

Købstædernes Forsikring tilbyder betaling

Efter tvSyd lavede optagelserne med Ejner Vinter, har Købstædernes Forsikring haft en af deres taksatorer ude og besigtige skaderne. De har konkluderet, at deres kundes indsats har været mangelfuld, og at de dermed påtager sig erstatningspligten.

- Vi har lavet en ny, samlet vurdering. Ud fra den første beskrivelse fra vores kunde, fandt vi ikke noget kritisabelt. Alligevel havde vi fredag en mand ude og kigge på ejendommen. Ud fra de nye oplysninger har vi kigget på sagen igen og har til formiddag konkluderet, at vi har erstatningspligten, forklarer Morten Fruergaard, der er skadesdirektør hos Købstædernes Forsikring.

Desuden har forsikringsselskabet ros til Ejner Vinter, som de mener, har gjort alt hvad han kunne i situationen. De 20 dages slid går derfor ikke ubemærket hen.

- Der er ingen tvivl om, at det har været lang tid at gå i de forhold. Vi har ventet på svar fra eksterne kilder og fra vores kunde. Derfor har det været ude af vores kontrol. Jeg ville dog ønske, at vi havde været derude tidligere, fortæller Morten Fruergaard.

Hvad angår forsikringsselskabets forbehold overfor kravets størrelse og indhold, så er det en standard skrivelse, fortæller Morten Fruergaard.

- Han vil blive stillet, som hvis skaden ikke var sket. Altså beror det på en konkret vurdering, som vi nu skal have lavet, forklarer han.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com