Kø i morgentrafikken ved Kolding
Et uheld mellem 64 Kolding V og 63 Bramdrupdam skaber kø i morgentrafikken.
Det skriver DR P4 Trafik Syddanmark på X.
Uheldet er sket i det venstre spor mod Vejle/Fredericia.
Der er ryddet op efter uheldet, men køen mangler at blive afviklet på både E20 Esbjergmotorvejen og E45 Sønderjyske motorvej.
Man skal forvente forlænget rejsetid på ti til 30 minutter.
Vejdirektoratet forventer normal trafik sidst på morgenen.