Kolding tabte, men er i semifinalen

Selv om KIF tabte hjemmekampen mod Aalborg, så er holdet klar til semifinalerne i kampen om DM i håndbold. Skal møde Skjern.

Lørdag blev en opsigtvækkende en af slagsen i dansk herrehåndbold.

Mors-Thy Håndbold spillede sig sensationelt i DM-semifinalerne for første gang nogensinde. Det skete med en 30-26-sejr i Randers over Århus Håndbold i sidste spillerunde af slutspillets pulje 2.

Dermed forsvarede Mors-Thy holdets andenplads - uafgjort havde været nok - og i semifinalen venter Aalborg Håndbold, som benyttede lørdagen til at overhale KIF Kolding København i topstriden i den anden gruppe.

Mors-Thy havde inden lørdagens kamp haft to matchbolde til at spille sig videre til semifinalerne, men ingen af dem blev udnyttet.

I tredje forsøg svigtede Mors-Thy-spillerne dog ikke, selvom holdet kom skidt fra start. Aarhus-mandskabet var foran 5-1, inden Mors-Thy kom i gang. Mors-Thy kom først foran 13-12 og gik til pause foran 16-14.

I anden halvleg satte Mors-Thy modstanderen på plads, og noget overraskende er det altså Aalborg Håndbold, som venter i semifinalerne.

Favoritterne fra KIF Kolding København lå ellers nummer et i slutspilspulje 1 inden sidste spillerunde, men et 22-29-nederlag hjemme til netop Aalborg-mandskabet gjorde, at aalborgenserne snuppede førstepladsen.

KIF Kolding København skal i stedet for Mors-Thy derfor møde Skjern Håndbold, som vandt slutspilspulje 2.