Kolding-talent modtager den lille Sonning-pris

Violinisten Inger Ørbæk Lerch Høj modtager Sonningstipendiatet for 2011 - også kaldet den lille Sonning-pris.

Stipendiatet er en hædersgave på 60.000 kroner, som hvert år uddeles af Sonning Fondens bestyrelse til unge talenter på den danske musikscene.

Inger Ørbæk Lerch Høj er vokset op i Kolding og trådte sine musikalske barnesko på Kolding Musikskole. Herefter fulgte Musikskolernes Grundkursus, der blev adgangsbilletten til violin-klassen på det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.
 

Hun har også dygtiggjort sig i udlandet, med et års ophold ved Northwestern University School of Music i Chicago, samt private studier i Amsterdam og New York I juni 2010 kunne Inger Ørbæk Lerch Høj sætte kronen på sin uddannelse, da hun debuterede fra Solistklassen fra Musikkonservatoriet i Århus.

Senere på året sender DR Kultur et portræt at det unge Kolding-talent og der vil i forbindelse med overrækkelsen af stipendiatet blive sendt en kort solokoncert med Inger Høj.