Kolding Valgmenighed indvier en ny kirkesal

De cirka 220 medlemmer af Kolding Valgmenighed kunne søndag for første gang tage ny kirkesal med plads til 850 mennesker i brug.

Kolding Valgmenighed kunne søndag formiddag ved dagens gudstjeneste indvie en spritny kirkesal.

David Søholm Johansen, der er hjælpepræst i valgmenigheden, holdt dagens gudstjeneste. Han er begejstret for det nye kirkerum

- Det er ganske overvældende. Men det handler ikke kun om en ny bygning og en ny sal. Det handler også om, at vi er mennesker, og vi er sendt til verden for at fortælle, at Gud er vores hjem, så det er en fantastisk dag.

Biskop Marianne Christiansen deltog i indvielsen af Kolding Frikirkes nye meninghedssal.
Biskop Marianne Christiansen deltog i indvielsen af Kolding Frikirkes nye meninghedssal.
Foto: Nicolai Grauholm, TV SYD

Biskop ved Haderslev Stift, Marianne Christiansen, deltog også i gudstjenesten.

- Det er altid en fest, når der bliver taget hånd om rammerne om et menighedsliv og vist omsorg for det. Det er altid smukt, når mange mennesker samles om det, siger Marianne Christiansen.

- Og man kan mærke det gode fællesskab her, som folk har med hinanden. Det er altid meget dejligt, slår biskoppen fast.

Indvielsen har været undervejs siden august sidste år, men fik altså sin forløsning i dag. Ombygningens budget har været på 1,5 millioner kroner.