Kolding vil lokke nye studerende til byen

Uddannelserne i Kolding går nu for første gang sammen om at forsøge at lokke nye studerende til byen.

Det er IBA, SDU, UC Syd og Designskolen Kolding, der er gået sammen om et arrangement den 27. februar. Her vil interesserede høre mere om uddannelsesmulighederne og møde underviserne og de studerende.

Efterfølgende vil der være standup og live-musik.

Det er første gang, de fire uddannelsesinstitutioner er gået sammen om initiativet.

- Det giver rigtig god mening at holde åbent hus sammen, så byen kommer til at vrimle med forhåbentligt kommende studerende. Det handler om at give dem en forsmag på studielivet i Kolding, som jo både handler om selve uddannelsen, men også de andre ting, byen har at byde på, siger pædagogisk konsulent ved Kolding Kommune, Sara Birgitte K. Johansen, som er med til at koordinere arrangementet.

Læs mere på nedenstående link.

Studiebyen Kolding