Kolding vil spare på de ældre

Hundredvis af Koldings ældre borgere er igen i fare for at blive ramt af store besparelser på deres hjælp til rengøring, tøjvask og personlig pleje - og ca. 150 ældre risikerer helt at miste deres hjælp. Det fremgår af den kommunens udspil til næste års budget.

Budgettet skal politikerne forhandle på plads i næste uge og der lægges op til at nedsætte hjemmehjælpernes besøg fra hver anden til hver tredje uge.

Og det foreslås, at betingelsen for at få hjemmehjælp skal strammes til den standard, som vakte ramaskrig, da den blev indført i 2010 og siden lempet igen, billedern her stammer fra dengang. Der hed det, at man for at få hjælp skulle »være ude af stand til eller have meget vanskeligt ved« at klare sig selv. Lige nu er der tale om et forslag fra embedsmændene.