Koldingskole vinder DM

Eltang Skole og Børnehave vinder DM i skoleudvikling for et projekt, som lærer børnene, at det er i orden at begå fejl.

Eltang Skole og Børnehave ved Kolding har vundet Danmarksmesterskabet i skoleudvikling 2016. Med prisen følger 50.000 kr. 

Skolen vinder for et undervisningsprojekt, hvor børnene har lært, at det ikke gør noget at lave en fejl. Det er bare et skridt på vejen mod det gode resultat. 

Signe Schmidt Andersen og Nicoline Duus har lært, at en fejl bare er et skridt på vejen til det gode resultat.
quote

Yes, vi har lavet en fejl…så kan vi gøre det igen og lære mere

Signe og Nicoline, 5. klasse, Eltang Skole

Det hedder i begrundelsen, at Eltang Skole med sit projekt gjort op med fejlfinderkulturen og i stedet fokuseret systematisk på bæredygtig innovation.

Prisen blev uddelt i weekenden på Skole og Forældres Landsmøde i Nyborg.

DM i skoleudvikling er arrangeret af Danske Skoleelever og Skole og Forældre.

Hør tovholder på vinderprojektet på Eltang Skole, lærer Peter Blirup, fortælle her, hvordan det føltes, da vinderes DM-vinderen blev fundet: 

- Det var...YES, fortæller lærer Peter Blirup, da Eltang Skole vandt DM i Skoleudvikling.  
quote

Med DM i Skoleudvikling får vi sat spot på de mange gode udviklingsprojekter, der er i gang på de danske folkeskoler

Ellen Trane Nørby, Undervisningsminister

Også en anden lokal skole fik en fin placering ved Danmarksmesterskabet i skoleudvikling. Erritsø Fællesskole ved Fredericia vandt femte pladsen for at sætte systematisk fokus på talentudvikling. Projektet går ud på at sikre, at alle elever får mulighed for at blive så dygtige, som de kan.