Kollapset altan: Flere unge sendt på hospitalet

Lørdag aften styrtede en altan i Kolding ned, hvorefter tre unge er blevet indlagt.

Fem unge er lørdag aften kommet til skade, da en altan på førstesal styrtede ned på Dr. Fichs Vej i Kolding.

Det oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi Lars Grønlund.

- En af dem er en 19-årig mand, der er kommet til skade med svært hovedtraume og indlagt på Odense Universitetshospital, siger han.

I alt er tre af de unge kommet alvorligt til skade. To af dem er indlagt på Kolding Sygehus. De resterende to har fået lettere skader.

Altanen styrtede ned på Dr. Fichs Vej i Kolding.
Altanen styrtede ned på Dr. Fichs Vej i Kolding.
Foto: Local Eyes Agency

Det vides endnu ikke, hvorfor altanen styrtede ned, men politiet har været i gang med at undersøge området.

- Vi har været derude og afhøre vidner i området og lavet forskellige undersøgelser. Men der skal specialister ind over undersøgelserne, før vi ved mere, siger vagtchefen Lars Grønlund.

Anmeldelsen om ulykken kom klokken 22.50. Alle pårørende er underrettet.