I dag kan du opleve kronprinseparret helt tæt på, hvis du tager en tur forbi Koldinghus.
Det sker i anledningen af, at særudstillingen 'Mary og Kronprinsesserne' åbner i dag.
Udstillingen åbner på baggrund af kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag og tegner et portræt af den danske kronprinsesse og hendes fire forgængere i Glücksborg-slægten.
I løbet af dagen vil du blandt andet kunne opleve trompetfanfare fra trompetertårnet, mens udklædte frivillige i renæssancedragter er at finde i slotsgården.
Senere vil udskolingselever fra Bramdrupdam Skole synge fødselsdagssang for kronprinsessen. Det foregår også i slotsgården.