Kvinde forsøgt voldtaget af tre mænd

En kvinde i Kolding anmeldte i nat, at tre mænd havde forsøgt at voldtage hende.

Kvinden henvendte sig klokken 04.20 natten til i dag på en restauration i Jernbanegade i Kolding, hvor hun fortalte, at tre mænd havde forsøgt at voldtage hende i en tunnel ved Klostergade.

Kvinden skal nu afhøres af politiet for nærmere at klarlægge omstændighederne.