Landmænd begår lovbrud

To politimænd dukkede op, da landmænd fredag formiddag brød loven. I en aktion pløjede de simpelthen reglerne ned...

Politiet gjorde landmændene opmærksom på, at det vil være ulovligt at pløje en græsmark - og så den til med hvede. Efter reglerne må det først ske efter 1. november.

De gav besked på, at der vil blive optaget rapport, hvis landmændene gør alvor af at pløje marken. Det er nu op til politiledelsen, om rapporten skal sendes videre til de rette myndigheder.

Kan ikke undgå lovbrud

Otte traktorer med plove og to så-maskiner står klar til bearbejde marken hos landmand Asger Christensen, som er formand for Kolding Herreds Landbrugsforening.  

- Vi kan næsten ikke undgå at lave lovbrud, siger han til TV SYD. Vi skal have lavet reglerne om, som det bliver fleksibelt. Og sådan, at reglerne tager hensyn til Vorherres vejr.

Regel-tyranni

Asger Christensen forventer, at han får en bøde efter dagens aktion.

Men han er parat til at gå helt til Højsteret med den.

Aktionen er vendt mod regel-tyranniet. Landmændene i Kolding Herreds Landbrugsforening protestere bl.a. over, at der er kommet otte regel-ændringer på halvanden måned.

F.eks. var det i dag sidste frist for at køre gylle ud på markerne. Men det har ikke været muligt på grund af den våde sommer.

Fristen for at køre gylle ud er for få dages siden udskudt 14 dage.