TV der bevæger dig

Landsbybeboere fortsætter kamp mod stor grusgrav

Lokale borgere fra Almind og Viuf vil ikke finde sig i, at Region Syddanmark har planer om at placere en grusgrav mellem de to byer.

Borgerne gjorde søndag klar til at protest. Foto: Hans Lausten

Borgerne gjorde søndag klar til at protest. Foto: Hans Lausten

696 beboere har skrevet under på en underskriftsindsamling.

1 af 3

Når politikerne i Region Syddanmark mandag mødes til regionsrådsmøde i Vejle, så står en gruppe borgere derfor klar til at tage imod med protestbannere.

Siden det for nogle måneder siden kom frem, at et område mellem de to byer skal bruges til råstofudvinding, hvis politikerne siger ja til planerne, så har beboerne kæmpet en kamp for at få de planer stoppet.

Det er bekymrende og det splitter alt det op, som vi har arbejdet med i mange år

Henrik Lindholm, talsmand

Ifølge arbejdsgruppen ”Nej tak til grusgrav i Almind-Viuf så vil en grusgrav være ødelæggende for udviklingen af de to byer, der opfatter sig selv som et samlet lokalsamfund.

- Det vil få store konsekvenser for sammenhængskraften i vores område. Vi er to landsbyer men alle aktiviteter, foreningsliv, skole hænger sammen mellem landsbyerne. Det er bekymrende og det splitter alt det op, som vi har arbejdet med i mange år, siger Henrik Lindholm, der er talsmand for protestgruppen til TV SYD.

Læs også Beboere i søster-byer: Grusgrav vil splitte os

Også politikerne i Kolding Byråd er kede af planerne om at bruge området til grusgrav. Derfor har de sammen med flere andre parter sendt et høringssvar til regionen, der argumenterer imod planerne.

Læs mere om Region Syddanmarks råstofplan her

Formanden for Region Syddanmarks udvalg for miljø, jordforurening og råstoffer Jørn Lehmann Petersen har forståelse overfor protesterne, men fastslår samtidig, at regionen har til opgave sørge for at der er råstoffer til rådighed.

00:31

Jørgen Lehmann Petersen forklarer her hvorfor råstoffer er vigtig for regionen.

Luk video

Den endelig beslutning omkring grusgraven bliver formentlig først taget den 19. december, men beboerne i Almind-Viuf vurderer, at det nu er sidste chance for at påvirke politikernes beslutning.