Lokal profil skal være dommer til Champions League

Karina Christiansen og Line Hesseldal skal være dommere, når finalekampen i Champions League fløjtes igang den 7. maj.

Karina Christiansen fra Vamdrup er, sammen med sin makker Line Hessedal, blevet tildelt dommerkortet til finalen i Champions League kvindehåndbold i Budapest.

quote

 Champions League finalen er klart det største, der er sket for os

Karina Christiansen, håndbolddommer

Christiansen har selv spillet håndbold, men kiggede ikke tilbage efter at have smagt på dommerrollen.

- Jeg savner ikke rigtig at spille håndbold. Dommerkortet giver mig nogle helt andre udfordringer. Man skal være skarp, og på mange måder mere vågen end spillerne. Semifinalerne til Champions League i Budapest er klart det største, der er sket for os, siger Karina Christiansen. 

Karina Christiansen stopper dog ikke der.

- Vores mål er at dømme håndboldkampene til OL 2020 eller 2024.

Interessen for håndbold kom i en tidlig alder. Hendes mor var både spiller og dommer i Ødis IF, hvor Christiansen selv spillede.