To mænd anholdt for vold mod kvinde

Efter anmeldelse om husspektakler i Klostergade i Kolding har Sydøstjyllands Politi anholdt to mænd for vold mod en 29-årig kvinde.

Politiet anholdt tidligere tirsdag to mænd for at have begået vold mod en kvinde i en ejendom i Kolding Midtby. 

Klokken lidt i 10 tirsdag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at der var husspektakler på en adresse i Klostergade. Kort efter middag anholdt politiet to mænd på henholdsvis 26 år og 27 år for at have begået vold mod en 29-årig kvinde.

Begge gerningsmænd har i følge politiet relation til kvinden. Da sagen ifølge politiet er sket i forbindelse med gerningsmændenes relation til kvinden, er der ingen grund til bekymring hos borgerne i området. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelse.

Da sagen nu efterforskes kan Sydøstjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke oplyse om mere i sagen.