Politiet i Kolding blev tilkaldt af naboer, der hørte voldsom tummel i parrets lejlighed på Cedervej i Kolding.
Af ukendte årsager var de kommet i et kraftigt skænderi. Herunder tog den 49-årige ægtemand en kniv og stak sin hustru både i mave og arm.
Det oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til TV SYD.
Politiet anholdt manden. Den 46-årige kvinde er uden for livsfare.
Den 49-årige ægtemand bliver nu fremstillet i grundlovsforhør mandag i Kolding ret kl. 9.00 sigtet for forsøg på manddrab.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.