TV der bevæger dig

Menneskesmugler sendt i fængsel

En fransk mand er blevet idømt 30 dages fængsel for forsøg på menneskesmugling.

Foto: ARKIV

Manden blev opdaget i en fransk indregistreret bil natten til lørdag med tre udlændinge på bagsædet. Det skete på Nordre Ringvej i Kolding. Franskmanden med syriske aner blev sigtet for menneskesmugling. Det oplyser Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Han er ved retten i Horsens blevet idømt 30 dages fængsel.

De tre udlændinge var ikke meget for at sige noget til politiet, men sagde dog at de ville til Sverige for at søge asyl. De danske myndigheder har dog sendt dem ud af landet igen.