Mini-byggere synger for mini-by

Kolding Miniby går nye veje for at skrabe penge sammen til den planlagte flytning til Geografisk Have.

12 af minibyggerne har således indspillet en CD med 13 numre. Blandt andet med foreningens slagssang, som normalt bruges ved festlige lejligheder og skøde-overdragelse. Koret får hjælp af minibygger Alvin Zauner på harmonika. CD'en er trykt i 200 eksemplarer.