Mor varetægtsfængslet: Sigtet for drab på sin søn efter lørdagens brand i Kolding

Politiet har efterforsket branden på Violvej i Kolding. En kvinde er nu sigtet i sagen.

Opdateret med information om sigtelse og grundlovsforhørets resultat.

Ifølge TV 2 er den 33-årige mor sigtet for at dræbe sin 6-årige dreng med knivstik og for efterfølgende at sætte ild i lejligheden.

Anklager Tobias Engby fra Sydøstjyllands Politi fortæller til Ritzau efter grundlovsforhøret, at kvinden er varetægtsfængslet, indtil hun er i stand til at møde for retten.

Mor sigtet for drab

Sydøstjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse søndag formiddag, at der i lejligheden blev fundet en 33-årig kvinde og hendes 6-årige søn. Sønnen blev kort efter ankomst til adressen erklæret død. 

Den 33-årige kvinde er sigtet for drab på sin søn og vil søndag blive fremstillet i grundlovsforhør. Da kvinden er indlagt og er i kritisk tilstand, vil grundlovsforhøret ske med hende "in absentia".

Sydøstjyllands Politi efterforskede branden det meste af natten. Se mere på localeyes.dk.
Video: Local Eyes Agency

Brand på Violvej i Kolding

Klokken 16.55 modtog TrekantBrand en alarm om brand i en etagebygning. Her var brandfolk til stede indtil branden var slukket 17.26, oplyser vagthavende operationschef, Bo Gøgsig.

- Branden er koncentreret i en enkelt lejlighed. Det vil sige, at den ikke har spredt sig til nabolejligheden eller til tagkonstruktionen, fortæller han.

Politiet var også til stede ved lejlighedsbranden på Violvej i Kolding lørdag, bekræfter vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Mads Flansmose. Billeder indikerer, at der var flere politibiler og politifolk til stede.

- Vi er i gang med at efterforske lige nu, og derfor kan jeg ikke komme det nærmere på nuværende tidspunkt, siger han.

Lørdag aften fortæller vagtchefen til TV SYD, at de forventer at efterforske branden det meste af natten. Politiet vil ikke udtale sig om hvorfor eller med hvilket mandskab, at de efterforsker branden.

Brand i Kolding 13-03-21
Foto: Local Eyes Agency
Brand i Kolding 13-03-21
Foto: Local Eyes Agency
Brand i Kolding 13-03-21
Foto: Local Eyes Agency
Brand i Kolding 13-03-21
Foto: Local Eyes Agency
Brand i Kolding 13-03-21
Foto: Local Eyes Agency