- Jeg skriver lige nu på det nye forlig, og det er måske ikke TV2-regionerne, som bliver berørt mest af det. Jeg synes vore TV2-regioner gør det rigtig godt. Selvfølgelig skal vi finde ud af, hvordan deres økonomi skal være fremadrettet, men ellers lægger vi ikke op til de store ændringer, siger hun i forbindelse med den praktik, hun har været på i dag på TV SYD (se nedenfor).
Vigtigt med to organisationer
Hun afviser tankerne om at lægge DRs regionalradioer sammen med TV2-regionerne.
- Det er jeg ikke den helt store tilhænger af. Jeg synes det er vigtigt, at vi har et stærkt DR og nogle stærke TV2-regioner - og at de udgør hver deres familie og har hver deres særpræg. Kan man samarbejde lokalt om projekter er det fint, men jeg synes det er godt, at vi har to adskilte organisationer.