Nu bliver farlig trafiksituation løst

Knap 6 mio. kr. løser et farligt trafikproblem ved motorvejsfrakørslen Bramdrupdam ved Kolding.

Ved motorvejsfrakørslen Bramdrupdam ved Kolding opstår der regelmæssigt en farlig trafiksituation:
Bilerne stuver sig sammen på frakørselsrampen, så der opstår en kø, der når helt ud på motorvejen.

Det medfører, at der pludseligt er biler, der holder helt stille på motorvejen, hvor der køres 110 km/t. Og det kan være livsfarligt.

Derfor har folketinget nu bevilget knap 6 mio. kr.

Det betyder, at afkørselsrampen kan bygges bredere og få flere spor.