Nu er de tre i kamp om borgmesterpost

To kandidater hilser tidligere minister velkommen i kampen om Koldings ledige borgmesterpost.

- Det bliver spændende. Man skal altid byde nye kandidater velkommen, uanset hvem det er, og med Eva Kjer bliver det spændende.

Ordene kommer fra Villy Søvndal, Socialistisk Folkeparti, og falder til nyheden om, at tidligere ventreminister, Eva Kjer Hansen, gerne vil være koldingvenstres kandidat til den borgmesterstol, som bliver ledig, når nuværende venstreborgmester Jørn Pedersen ikke genopstiller ved næste års kommunalvalg.

Nu er der tre

Dermed er der indtil videre tre, der vil være Koldings nye borgmester, da Jacob Ville, nuværende gruppeformand for Venstre i Kolding, den 25. august meldte sig som kandidat. Det var dagen efter, at Jørn Pedersen havde annonceret sin afgang.  

quote

- Jeg har hele tiden sagt, at jeg håber på kampvalg, så medlemmerne har et valg. Men jeg havde forestillet mig, det ville være en lokal kandidat.

Jacob Ville, borgmesterkandidat, Venstre, Kolding

Kampvalg 

Både Jacob Ville og Villy Søvndal byder Eva Kjer Hansen velkommen på Koldings politiske scene. 

- Jeg har hele tiden sagt, at jeg håber på kampvalg, så medlemmerne har et valg. Men jeg havde forestillet mig, det ville være en lokal kandidat, siger Jacob Ville.

Et valg mellem forskelle

Villy Søvndal siger, at koldingenserne i givet fald vil få et reelt politisk valg imellem ham og Eva Kjer Hansen.
- Politik er bedst, når der er reelle debatter om politiske forskelle. Det er der mellem Eva og jeg, siger Villy Søvndal.

Venstre i Kolding vælger deres borgmesterkandidat på et opstillingsmøde den 8. oktober.