Som den sidste kommune i landsdelen: Kolding har nu vaccineret halvdelen af borgerne

411.187 syd- og sønderjyder fordelt på de 14 kommuner i landsdelen har nu fået første vaccinestik. Kolding Kommune har i dag, som den sidste kommune i landsdelen, passeret milepælen på 50%.

Myndighedernes vaccineprogram skrider frem. Det kan også ses i de syd- og sønderjyske kommuner, hvor alle 14 kommuner nu har givet første stik til halvdelen af deres borgere.

Det viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

Øboerne på Fanø indtager førstepladsen med 65.9 procent af borgerne, som har påbegyndt deres vaccination mod covid-19. På fastlandet har Varde Kommune givet første prik i overarmen til 58.1 procent af borgerne.

Kolding kommune har passeret halvdelen

Kolding Kommune har i dag, som den sidste kommune i landsdelen, passeret milepælen på 50%. 

46.648 (50.1%) af borgerne har nemlig påbegyndt vaccination. 

KommuneAntal påbegyndt vacc. (procent)Antal færdigvaccinerede (procent)
Fanø2.271 (65.9%)1.549 (45%)
Varde28.879 (58.1%)17.073 (34.3)
Hedensted27.103 (57.7%)14.736 (31.4%)
Esbjerg
65.774 (56.9%)
38.674 (33%)
Sønderborg
41.783 (56.7%)
24.206 (33%)
Billund
14.808 (55.7%)
7.624 (29%)
Fredericia
27.969 (54.3%)
15.283 (30%)
Tønder
19.908 (53.8%)
10.941 (30%)
Aabenraa
31.253 (53.5%)
18.534 (32%)
Vejen 
22.364 (53.3%)
12.326 (29%)
Horsens
48.603 (52.2%)
26.444 (28.4%)
Haderslev
28.762 (51.9%)
15.811 (25.5%)
Vejle61.044 (51.8%)34.696 (30%)
Kolding46.648 (50.1%)25.658 (27.6%)
Statens Serum Institut

Smitten stiger i én kommune

Mens Kolding Kommune skrider frem i vaccinationsprogrammet, fortsætter smitten med at stige for fjerde dag i træk.

Her har der den seneste uge været konstateret 29 smittetilfælde svarende til 31,2 smittede per 100.000 indbyggere (incidenstallet). Kolding Kommune er også den kommune, der har flest smittede i landsdelen.

Den seneste uge er der konstateret 100 smittetilfælde med coronavirus i de 14 kommuner i landsdelen. Det er én mere end gårsdagens tal.

På landsplan

Statens Serum Institut har registreret 174 nye coronatilfælde siden lørdag. 

Antallet af nye smittetilfælde holder sig dermed blandt de laveste siden september 2020.

Kigger man bare på den seneste uge, har smittetallet ligget mellem 149 og 223 nye tilfælde dagligt.

De nye smittetilfælde er fundet på baggrund af 71.451 PCR-prøver, hvilket betyder, at 0,24 procent af testene er coronapositive. Det er det, der kaldes poisitivprocenten.

Positivprocenten er på nogenlunde samme niveau som de seneste to uger. Med undtagelse af lørdag, hvor positivprocenten var på 0,17. Det var det laveste siden sidste sommer.

66 indlagte

Det samlede antal indlagte stiger med 3 til 66. Det er dog fortsat det laveste antal indlagte siden september sidste år.

Siden lørdag er seks personer blevet indlagt med coronavirus på landets hospitaler. Grunden til, at antallet af indlagte i alt ikke stiger mere, skyldes, at der også er nogle, som bliver udskrevet, eller nogle, som dør.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.