Nu kan du få passet dine børn om aftenen

Kolding kommune tilbyder aftenpasning i vuggestuer og børnehaver.

Som en service til de der har skæve arbejdstider eller pendler langt, tilbyder udvalgte institutioner i Kolding kommune nu aftenpasning.

Det gælder en vuggestue/børnehave i Kolding, i Vamdrup og i Lunderskov.

Senere følger en institution i Christiansfeld.

Det har været et ønske fra forældre, og servicen kommer ikke til at koste dem noget.

Børnene får aftensmad, hvorefter de bliver vasket og får nattøj på.

Derefter får de læst en historie og bliver puttet.