Ny DF'er i Kolding Byråd efter EU-valg

Jørn Dohrmann siger farvel til Kolding byråd den 1. september til fordel for arbejdet i Europa-Parlamentet. I stedet indtræder 26-årige Kristina Jørgensen.

Det nye 26-årige byrådsmedlem bliver ny næstformand i Børne- og uddannelsesudvalget og medlem af Socialudvalget. Desuden får hun parties plads i Havnebestyrelsen.

- Det er første gang, jeg skal ind og sidde på byrådsstolen, og det glæder jeg mig rigtig meget til, siger Kristina Jørgensen til TV SYD.

Men du får pladsen, fordi en anden forlader den. Er du berettiget til at sidde i byrådet?

- Jeg fik 362 personlige stemmer ved kommunalvalget, så jeg føler mig helt sikkert berettiget, siger den 26-årige revisor.

Kristina Jørgensen har første officielle arbejdsdag d. 1. september.