Opdatering: Langeland er nu fri igen

Efter flere forgæves forsøg på at trække det grundstødte fragtskib fri I Lillebælt, lykkedes det kort før kl. 18 at få skibet trukket fri.

Mellem klokken 18 og klokken 20 søndag aften håber rederiet, at få fragtskibet Langeland fri fra sit ufrivillige ophold lige syd for Fænø.

Marinestaben der overvåger de danske farvande, oplyser til TV Syd, at der er fundet mere trækkraft og at tidspunktet er gunstigt, fordi der på det tidspunkt kommer mere vand i Lillebælt.

Skibet gik på grund nytårsmorgen og trods flere forsøg, er det ikke lykkedes at få det fri. Årsagen til grundstødningen er ukendt, men de seneste dage med kraftig blæst har gjort, at der har været mindre vand i Lillebælt.