Ordblind og ufaglært fik flot eksamen

AMU i Kolding har lige udklækket en stolt elev. Ejvind Andersen, 33 år og fra Århus, er ordblind og troede ikke han kunne lære noget fra en bog. Men det kunne han. Nu er han teknisk isolatør med karakteren 10 i udvidet dansk.

Ejvind Andersen har dårlige minder fra sin skoletid. Han troede ikke, han var i stand til at erhverve boglig viden. Alligevel kunne han følge en uddannelse og få en flot karakter som ordblind. Han siger selv, at han fik et redskab, der hjalp ham på vej.

- Som sprogspasser fik jeg en it-rygsæk udleveret på skolen, som jeg benyttede under hele uddannelsen, forklarer han. Den er et uvurderligt hjælpemiddel for ordblinde, som er tilbage på den frygtede skolebænk.
 

Større selvværd

Rygsækken indeholder en computer med specielle ordbøger. Computeren retter det, kursisten skriver. Den indeholder også en scanner, så en bog kan blive læst op for kursisten, via hoved-telefoner.

- Kanon hjælp for mig, griner lune Ejvind, som helt og holdent har accepteret sit sproglige handicap.

Han føler, han har fået større selvværd og mod på livet. Men han siger, at det var aldrig gået uden den store opbakning og hjælp fra familien. Hans kone, Majken, har været med hele vejen og givet plads og frihed til skoleophold og lektielæsning. Sågar med opgave-skrivning, kontakt til skolen og positiv motivation. 
 
Læs mere om it-rygsækken her.

link Dansk videncenter for ordblinde