Påkørt bro genåbnet

Nu kan biler igen køre næsten normalt over den jernbanebro ved Kolding, som blev påkørt af et tog for to uger siden.

Broen på Jens Holms Vej skulle først have været åbnet i morgen, men bilisterne kan altså tage forskud på glæderne. BaneDanmark har haft travlt siden et afsporet godstog torpederede en mast med køreledninger og en af betonsøjlerne, der bærer broen.

Kørestømmen til toget kom hurtigt på plads, og nu er der også sat en midlertidig bropille op. Broen vil være lidt indsnævret indtil den permanente bropille er på plads om højst to måneder.