Pas på kolde veje første dag efter ferien

Risiko for rimglatte veje på en morgen med temperaturer omkring eller under frysepunktet.

Syd- og sønderjyderne vågner mandag morgen til kolde veje. Vejtemperaturerne i landsdelen ligger ifølge DMI omkring eller under frysepunktet, og derfor kan der være glat på udsatte steder. Specielt i Aabenraa Kommune og vest for Vejle omkring Jelling, Give og Billund.

Hverken Syd- og Sønderjyllands eller Sydøstjyllands Politi har i løbet af natten og morgenen haft meldinger om glatføreuheld, før morgentrafikken for alvor går i gang.

Der har været saltet præventivt i det østlige Sønderjylland, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner.

DMI melder om nedbør i form af slud eller sne i hele landsdelen frem til tirsdag morgen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.