Påstod voldtægt: Jeg vil frifindes

Ung kvinde, der med sin forklaring udløste et justitsmord over tre mænd, er nu selv tiltalt. Men kræver frifindelse.

Retten i Kolding tog onsdag morgen tog fat på sagen mod en 18-årig kvinde fra Vejle, der er tiltalt for at have løjet om en voldtægt, der sendte tre unge mænd i fængsel.

Men ved retsmødets start krævede pigen via sin forsvarer, Mogens Juhl, frifindelse.

Løj ikke med vilje

- Vi kræver frifindelse, da hun ikke havde fortsæt til at afgive falsk forklaring, sagde forsvareren i retten.

Derimod er hun hverken tiltalt for falsk anmeldelse eller forklaringen om voldtægt.

Det kræver en forklaring:

Hun følte sig voldtaget

Kvinden bliver altså kun tiltalt for at lyve om, at de tre holdt hende, mens hun blev voldtaget på toilettet på Fredericia Banegård. For senere viste det sig, at kun den ene af drengene var inde på toilettet, mens de to andre drenge stod udenfor.

Men derfor kan hun godt FØLE sig voldtaget, forklarer hendes forsvarer nu i retten.

Og hvis dette er tilfældet, var der jo ikke tale om en falsk anmeldelse for voldtægt.  

Vrede unge mænd

Det var den omstændighed, der fik flere - blandt andre et par af de unge mænd, der havdes siddet i fængsle for den påståede voldtægt - til at blive meget vrede og råbe efter kvinden:

"Fucking luder. Du skal dømmes til døden, din so".

Sådan lød det, da drengene rejste sig og forlod retssalen med en stribe ukvemsord mod den spinkle, langhårede pige, der brød i gråd.

Frifundet

De nåede at afsone 14 måneder af dommen, inden det kom frem, at pigens forklaring var falsk.

Den Særlige Klageret gav tilladelse til, at sagen kunne genoptages, og her blev drengene frifundet. Siden er de blevet tilkendt en stor erstatning.

Langvarig sag

Sagen har trukket ud meget længe, men nu er det den 18-årige anmelder, der selv sidder i anklageskranken tiltalt for falsk forklaring.

Anklageren kræver den 18-årige idømt en behandlingsdom.