Person varetægtsfængslet for knivstik på rasteplads

En mand er varetægtsfængslet efter et knivstikkeri på en rasteplads sent lørdag aften.

En mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter en 23-årig mand sent lørdag aften blev stukket ned på rasteplads Skærup Vest mellem Kolding og Vejle.

Her så vidner en mand blive forfulgt rundt på rastepladsen af en gruppe mænd. Vidnerne så ikke selve knivstikkeriet, men den sårede mand søgte hjælp hos dem efterfølgende.

Det viste sig at manden var blevet stukket med en kniv i lysken, søndag morgen var han stadig indlagt men udenfor livsfare.

- Vi efterforsker fortsat sagen og arbejder videre i morgen, men jeg kan ikke sige mere nu, end at én er varetægtsfængslet og en er blevet løsladt, siger Henrik Dam, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

En kvinde blev også fremstillet ved grundlovsforhøret. Dommeren vurderede ikke, at hun skulle fængsles, så kvinden blev løsladt igen.