Det er de færreste, der forbinder madpakkehuse, shelters og udsigtstårne med solcelleparker.

Men i Viuf og Håstrup på grænsen mellem Kolding og Vejle Kommuner kommer reakreative områder til at gå hånd i hånd med solpaneler.

- Før var der jo ikke noget at gå herover for. Der var det bare en forblæst mark. Nu kommer der til at være helt vildt meget at kigge på her ovre som åen, shelters og et udsigtstårn. Jeg er slet ikke tvivl om, at det bliver et kæmpe aktiv for vores by, siger Nicolai Asmussen, der er landsbyrepræsentant og tidligere var formand for Viuf Medborgerforening.

Da de lokale for fire år siden blev præsenteret for planerne om en solcellepark, frygtede de dog, hvad det ville komme til at betyde for byen.

- Jeg tror, at jeg var imod tanken om, at der var enkelte beboere og måske en hel landsby, der kunne blive omringet af solceller, siger Anita Baagøe, der er tidligere næstformand for Viuf Medborgerforening.

Sort af solpaneler

Solcelleparkens samlede størrelse er omkring 344 hektar. Omkring 222 af dem ligger i Kolding Kommune og cirka 122 i Vejle Kommune.

Oprindeligt skulle området have været fyldt med solpaneler, men sådan blev det ikke.

- Alt det her natur, der er kommet, var ikke på skemaet. Området var endnu større, end det er nu, og helt sort af solpaneler. Samtidig med det var der et lige så stort solcelleprojekt på vej over på den anden side af Viuf. Så vi frygtede, at hele landsbyen ville blive hegnet ind i solceller, fortæller Nicolai Asmussen.

Ifølge landsbymedlemmet gik de lokale i dialog med Kolding Kommune, der fik fastsat nogle principper i forbindelse med etableringen af solcelleparker.

Her var et af kravene, at der skulle være lokal opbakning, og det betød, at Better Energy skulle sørge for, at lokalområdet blev taget med i processen.

Better Energys naturspecialist, Jens Munch-Petersen, kan godt forstå utilfredsheden blandt de lokale.

- Jeg har meget stor forståelse og respekt for, at det er et projekt, som er stort og overrasker mange, og derfor forstår jeg sagtens den bekymring eller umiddelbare modstand, man kan have til det her, siger han.

Lokal indflydelse

Når solcelleparken står færdig i slutningen af året, vil den derfor være langt mere frodig end planlagt. En tredjedel af arealet, der svarer til 130 hektar, er blevet udlagt til grønne områder og naturgenopretning, der skal øge biodiversiteten.

- Vi åbner rørlagte vandløb på omkring tre kilometer for at få en masse vand tilbage i landskabet, og vi laver en masse nye vådområder. Og så kommer vi til at have kvæg gående, der går og græsser og udfører naturpleje. Det er noget, som er rigtig godt for naturudviklingen og biodiversiteten, fortæller naturspecialisten.

En stor del af det er takket være lokale kræfter, der har været med til at komme med rekreative forslag som for eksempel shelterpladser og udsigtstårne.

- Vi har i flere år kæmpet for at få et madpakkehus i vores park. Det aldrig lykkedes, men nu har vi et madpakkehus her, fortæller Anita Baagøe.

Ny standard for solcelleparker

Ifølge Jens Munch-Petersen skal solcelleparken fremover være med til at sætte en ny standard, selvom der er blevet opsat færre solpaneler end forventet.

- Hvis ikke vi havde skåret antallet af solpaneler ned, så tror jeg aldrig, at der var kommet et eneste panel op. Så det har også været en måde for os at lave et projekt, som ikke ligefrem vakte klapsalver i lokalsamfundet, men i hvert fald har modtaget en form for accept, og hvor folk måske i mere eller mindre grad kunne se sig selv i det, siger han.

Selvom der stadig er blandede følelser og holdninger til den store solcellepark, er Nicolai Asmussen godt tilfreds med den indflydelse, som han og de andre naboer til parken har haft.

- Jeg er stolt over, at vi opnåede at få rykket solcellerne langt væk fra de borgere, som var rigtig, rigtig kede af det. Så jeg synes, at vi har fundet en god løsning i samarbejde med beboerne og i høj grad Kolding Kommune, siger han.