Politi afsøger område med politihunde

Ved Kolding Åpark har Sydøstjyllands Politi mandag afspærret et større område ved kollegium.

Politiets rød-hvide afspærringsbånd er spændt ud i et større område i Kolding Åpark. Hele morgenen og formiddagen har Sydøstjyllands Politi undersøgt stedet med hunde.

Hvad politiet leder efter, er endnu uvist. Spørger man Sydøstjyllands Politi, er svaret:

- Jeg kan bekræfte, at der en politiforretning i gang i Kolding. Men vi har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, siger politikredsens kommunikationschef Ulla Kaspersen.

Det afspærrede område er ved boligselskabet Alfabos ungdomsboliger og ved en nærliggende beachvolleybane, Beach Park Kolding.

I området ved Kolding Åpark ligger blandt andre også Retten i Kolding samt Kolding HF og VUC.

Politiet har mandag morgen afspærret større område i Åparken, Kolding.
Politiet har mandag morgen afspærret større område i Åparken, Kolding.
Foto: Presse-fotos.dk