Politi-razzia mod Bandidos-rockere i Kolding

Sydøstjyllands Politi og Fyns Politi slog til i morges ved 8-tiden  mod Bandidos MC Kolding flere steder i Jylland og på Fyn.

Politiet er ekstremt tavse i sagen for ikke at informere rockere
om noget som helst. Men politiinspektør Steen Edeling oplyser dog, at der er foretaget "flere anholdte, hvoraf flere i morgen torsdag, vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding."

De vil blandt andet blive sigtet for narkokriminalitet og våbenbesiddelse.

Hvor mange der er anholdt vil han dog ikke sige noget om. 

 

Der vil fra anklagemyndigheden blive begæret, at retsmødet i morgen afholdes for lukkede døre. Det er imdilertid op til dommeren i sagen, at afgøre den sag.