Politiet anholder formodet knivstikker

29-årig mand fra Koldingområdet sigtes for forsøg på manddrab.

Sydøstjyllands Politi har anholdt og sigtet en 29-årig mand fra Kolding-området for at være ham, som mandag flere gange stak en 27-årig mand i en lejlighed på Frederik 7. Vej i Kolding.

Manden er sigtet for drabsforsøg. Han bliver senere tirsdag fremstillet ved et grundlovsforhør ved retten i Kolding.

Ofret blev stukket flere gange med en kniv og var ifølge politiet i livsfare. Det var en beboer i ejendommen, som alarmerede politiet, da han hørte støj i lejligheden.

Den 29-årige har endnu ikke forholdt sig til sigtelsen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.