Rekord ko får kalv nr. 17

Så har koen Jas fra Vamdrup gjort det igen. Fredag eftermiddag kælvede koen for 16 gang og satte dermed igen en ny danmarksrekord.

Det er en særdeles flittig ko, der holder til på Faarkrog Malkecenter ved Vamdrup.

Ko nummer 1596, der også  går under navnet Jas, fortsætter nemlig helt usædvanligt med at få flere kalve. Normalt så får en sortbroget ko mellem tre og fire kalve i sit liv, men Jas, der er fra 1997, er nu oppe på hele 17 kalve og det er aldrig set før i Danmark.

Den nye kalv, der kom til verden i dag, har fået nummeret 5896 og er en tyrekalv. Dem har Jas nu født 11 af i sit 18 årige liv.