Romantisk? Hmmm

Et par valgte i dag at blive gift et noget usædvanligt sted: I en metalfabrik.

Hvad gør, man når ens udkårne er så glad for sit arbejde, at han dårligt har tid til at blive gift med en? Ja, så flytter man vel bare brylluppet ud på fabrikken.

Det gjorde parret Gitte og Lars Peter Kau fra Veerst i dag, da de blev viet på hans arbejdsplads.

Virksomheden, der ligger i Gravens ved Kolding, løser specialopgaver indenfor rustfrit pladearbejde, så parret blev gift mellem træpaller og værktøj.